Placeringer 3. Regionsstævne

Placeringer….

50 meter fri:

1. Carsten Staal

4. Kirsten Pedersen

6. Brian Engelbreth

50 meter rygsvømning:

  1. Carsten Staal

100 meter fri:

  1. Carsten Staal
  2. Kirsten Pedersen

 25 meter fri:

2. Carsten Staal

4. Brian Engelbreth

5. Kirsten Pedersen

 

Regionsstævne i Odder

Lørdag d 2 februar 2019 var jeg afsted med 3 svømmere (Kirsten, Brian og Carsten) til Parasvøms 3. Regionsstævne i Odder.

Det er første gang klubben deltager i parasvømning (dog havde Carsten deltaget i det med hans tidligere svømmeklub), så vi var noget spændte på hvordan sådan et stævne var.

Vi mødtes ved Nordvestbadet og kørte sammen til Odder, hvor vi skulle være klar til opvarmning kl. 13.00 og stævnet startede kl. 13.45.

Vi fik alle klædt om og svømmerne kom i vandet for at varme op og der fik vi et lille chok, da dybden i den ene ende af bassinet var meget lavt og kun nåede svømmerne til lige under hofterne. Vi blev simpelthen nød til at øve vendinger, da chancen for at slå hovedet i bunden var stor og et par af svømmerne var usikre på det. Vi fik øvet og det blev til et par alternative vendinger, men pyt vi tog det som en udfordring og ville bare have det bedste ud af det.

Der var 19 løb i forskellige svømmestile og længder der skulle svømmes alt efter hvad man var tilmeldt, og der var 17 svømmere tilmeldt fra 7 forskellige klubber i Jylland. HASI var tilmeldt 4 løb i alt.

Så skulle løb 1 til at starte og heldigvis skulle HASI først svømme i heat 2 i 1 løb, så det gav os en chance for at se hvordan starten foregik. I Halliwick er vi jo vandt til at starte med tidshandicap, men her skulle alle starte på samme tid.. Overdommeren fløjter 3 hurtige fløjt, så går man på skamlen eller i vandet, så kommer der et langt fløjt og  der bliver sagt på pladserne og så lyder startskuddet. Den måde er vi jo slet ikke vandt til at starte, så det var godt lige at se det inden HASI skulle svømme.

Så blev det HASI svømmernes tur til at svømme og der var dyb koncentration, skuddet kom og det gav et lille gib i kroppen på dem, men afsted kom de.

Da Hasi havde svømmet de første par løb havde vi en lang pause inden de skulle svømme igen, så den benyttede vi os af og spiste vores frokost. Derefter var vi klar til de 2 sidste løb vi var tilmeldt.

På trods af at det var første gang vi deltog, klarede de 3 svømmere sig super godt og fik nogle flotte placeringer i de løb de var tilmeldt.

Ved regionsstævner får man ikke medaljer efter hvert stævne. Svømmerne skal have været med til mindst 2 stævner ud af 4 i samme sæson før man er berettiget til en evt. medalje. Dette regionsstævne var det 3 i denne sæson, så hvis HASI skal have chancer for medaljer skal vi deltage i det sidste stævne d 24. marts i Horsens.

HASI svømmerne er klar igen, de syntes at det havde været sjovt at være med og at vi havde haft en super hyggelig dag.

HASI-hilsner fra Rikke

 

 


← Alle HasiNyt

Du er her: ForsideHasiNytPlaceringer 3. Regionsstævne

Svømmeklubben HASI
Svømmecenter Nordvest
Nylandsvej 80
8600 Silkeborg
Onsdage fra 18.00 – 20.30

www.hasi.dk