10 Punkts program med video

images-GITTEKOCHHvis man klikker på overskrifterne, kan man se en video af øvelsen

1. Psykisk tilvænning (Mental ajustment)

Det er kun naturligt, at nybegyndere reagerer med skræk for at få hovedet under vand. Men skal man lære at svømme, er det uhensigtsmæssigt at være bange.
Svømmeren må fra første færd lære at puste ud, når ansigtet kommer i nærheden af vandet. På længere sigt kan det, at reagere automatisk med at puste ud i vandet, være direkte selvreddende, hvis der opstår en uventet situation.
Svømmeren må endvidere gennem mange forskellige stillinger og bevægelser, for eksempel stå, ligge, sidde og gå, gøre sig fortrolig med det nye elements påvirkninger af kroppens balance. Derved skabes den psykiske forudsætning for en større og større udfoldelsesfrihed i vand.
Indlæring af nye færdigheder forudsætter, at der samtidig sker en psykisk tilvænning.

2. Frigørelse (Disengagment)

I undervisningen anvendes ikke flyderedskaber såsom svømmebælter, svømmevinger og lignende. Svømmeren støttes i stedet i vandet af en instruktør. Efterhånden, som svømmeren lærer selv at beherske den færdighed, der indøves og bliver mere psykisk tilvænnet, mindskes instruktørens støtte gradvis indtil fuld frigørelse

3. Tværakserotationskontrol (Transversal rotation control)
Er drejning omkring kroppens tværakse, for eksempel fra rygliggende til stående. Fortsættes rotationen hele vejen rundt, giver det en kolbøtte.
Beherskelse af denne drejning muliggør, at svømmeren vilkårligt kan udføre de anførte bevægelser, og at kroppen kan forblive i bestemte stillinger på trods af rulnings-tendenser. For eksempel vil to slapt lammede ben have tendens til at flyde op og derved hindre svømmeren i at stå ret op og ned i vandet. Dette kan modvirkes ved beherskelse af vertikal rotation.

images (3)4. Midtakserotation (Sagittal Rotation control)

Er evnen til at f.eks. at sætte et øre i vand fra opret stående stilling eller at i en oprejst stilling bevæge sig sidelæns i vandet, efter f.eks. en bold.

5. Længdeakse rotation kontrol (Lateral Rotation Control)

Er en drejning om kroppens længdeakse. Den kan udføres såvel i stående som i liggende stilling. Hvis svømmeren har en skævhed eller asymmetri af kroppen, vil hun/han have en tendens til at rulle mod den ene side. Beherskelse af rulnings-tendensen indlæres ved aktivt at opretholde en ønsket stilling, samt indlære en kontrolleret rulning både med og mod rulnings-tendensen.

6. Kombineret rotations kontrol (Combined Rotation control)
Her er den vertikale og laterale rotation kombineret. Herved indøves svømmerens mulighed for at kunne komme om på ryggen til en fri vejrtræknings-stilling, for eksempel efter hun/han er kommet i vandet fra kanten, eller hvis hun/han er faldet forover i vandet.

7. Opdrift (Upthrust)

Kroppens bevægelser beherskes nu så godt, at svømmeren altid vil kunne vende tilbage til en fri vejrtræknings-stilling. For at svømmeren kan opnå fuld psykisk tilvænning til vand, må hun/han erfare noget om vandets opdrift. Dette gøres dels gennem oplevelser af, hvor store kræfter man faktisk skal anvende, hvis man ønsker at forblive nede på bunden, dels gennem oplevelser af, at jo roligere svømmeren er i vandet, dels lettere flyder hun/han.

P8235770-2hg8. Balance i ro (Balance in Stillness)
Det er nødvendigt, at svømmeren kan beherske sine balancestillinger, før hun/han begynder på en selvstændig fremdrift. På baggrund af de indlærte rotationer opøves evnen til at opretholde balancen i vandet i statiske stillinger som stående, siddende og liggende, trods på virkninger af kroppen med strømhvirvler.
Jo roligere svømmeren kan beherske sine bevægelser, des lettere vil hun/han kunne holde balancen.

9. Flådning ved hjælp af turbulens (Turbulent Gliding)
Svømmeren har nu en så sikker liggende balance, at instruktøren kan begynde at trække (flåde) hun/ham efter sig gemme vandet ved at danne undertryk under hendes/hans nakke og skuldre. Ved svømmerens bevægelse gennem vandet opstår der strømhvirvler rundt om hendes/hans arme, krop og ben. Disse strømhvirvler må svømmeren lære a indrette sin balance efter, før hun/han kan skabe fremdrift selv.

10. Fremdrift og svømning

(Simple Progression & Basic svimming Movement).

Fremdrift ved enkle bevægelser og grundlæggende svømmebevægelser (Simple Progression & Basic svimming Movement).
Når svømmeren kan flyde og samtidig balancere sin krop, skal svømmeren skabe fremdrift (svømme) ved egen hjælp. Fremdriften skabes først med enkle bevægelser der ikke forstyrrer balancen. Når fortroligheden er opnået, er det halliwickinstruktørens opgave at finde frem til den personlige svømmestil for den enkelte svømmer.

(Halliwick in action)

Det endelige mål – Water Free (Halliwick in action)
Her ses målet når svømmeren behersker alle 10 punkter i Halliwicks 10 punkts program.
En fri og uafhængig person i vandet.

 

 
Du er her: ForsideInstruktører10 Punkts program med video

Svømmeklubben HASI
Svømmecenter Nordvest
Nylandsvej 80
8600 Silkeborg
Onsdage fra 18.00 – 20.30

www.hasi.dk